Nyheder fra Mørkhøj Connemara

Sæsonen 2016 går på hæld. Vi har haft en del hopper på besøg, og det gik - takket være stor tålmodighed og naturens langmodighed - faktisk rigtig godt.
Både Boy og Meteor var "i byen" og kom hjem med erfaring og gode resultater. Flora lukker sæsonen i september, hvor hun skal en tur til Langtoftegaard til et arrangement i Avlsforeningen.
Det skal også nok gå godt. Hun skal bare af sted for at lære.

Traileren kom tilbage fra renovering og ligner en milliard. Nu er det bare at få den under tag, før snestormene sætter ind.

Det ser ud til, at vi for første gang i mange år får en boks i overskud denne vinter (!)
Men der flytter vist en kanin ind, så helt tom bliver den ikke.

Det kan lyde mærkeligt, men det virker tomt, efter at Skatholm ikke er mere. Vi havde Torben forbi i sommerens løb og forsømte selvfølgelig ikke at fortælle ham, at Skatholm - efter vores opfattelse - var et af de få tilbageværende steder, der faktisk avlede rigtige connemara ponyer. Vi er glade for at have en af slagsens (plus et afkom) hos os: Skatholm Kiki (med datteren Athene - efter Kingstown Boy).
Det forpligter jo faktisk.


December 2015:


Der blev stille den eftermiddag på Vestsjælland.
Det var som om, vi ikke rigtig fandt ord at sige.
Det var den dag, vi erfarede, at Susanne var død.

Gennem en menneskealder satte hun og Torben på Skatholm deres præg på det bedste i den danske connemara avl.
De tilhørte en generation af avlere, der frembragte ponyer af en typefasthed og et kvalitetsniveau, som ikke helt ses af samme kaliber mere.
Vi håber, at Torben - midt i savnet af Susanne - sidder tilbage med en stolthed over det, de sammen stod for.

Når nu man selv savner ord, må man jo låne andres.
Emily Dickinson skrev et digt om døden.
Hun indleder med det uventede møde -

Because I could no stop for Death
He kindly stopped for me
The carriage held but just ourselves
And immortality

Resten af digtet er et tilbageblik på personens liv fra begyndelsen til enden og slutter -

Since then 't is centuries; but each
Feels shorter than the day
I first surmised the horses' heads
Were toward eternity


I aften vil jeg forestille mig, at Susanne sidder der i vognen og lader alle de smukke Skatholm ponyer, der rejste før hende, trække sig til evigheden.

Susanne Gad Knak (1954 - 2015)

 


Mørkhøjs Apollon
Mørkhøjs Apollon
Printvenlig version af siden
Mørkhøj Connemara   ·   Krøjerupvej 22   ·   4180 Sorø   ·   Tlf. 53 57 32 74 eller 60 32 03 20
Dannebrog
Union Jack
techCMS