Nyheder fra Mørkhøj Connemara
I denne vinter nåede frosten ikke at bide sig fast i månedsvis. Men det blev slemt nok, og nu tæller vi ugerne (og wrapballerne) til forårets komme.
Tidens fornøjelse er Mørkhøjs Fionn, der trods sine "teenager uvaner" og sine mange, nyvundne unghingstekræfter er en fryd for øjet.
Man kan aldrig vide... Men vi forventer os en del af fyren i udvokset udgave.
På den "gamle" forenings GF i marts 2011 (det var der, hvor man forkastede de samme regler, som man senere vedtog i efteråret, da man endelig var sluppet af med dem, som havde forkerte meninger) bemærkede en tilkaldt ekspert køligt, at man ikke skulle være bange for irerne - de "raslede blot med sablen".
Nu ser det så ud til at de samme irere kommer til DK og holder kåring udenfor den gamle forenings regi. Måske. Uanset om det bliver til noget, så må man da sige, at sablerne er blever raslet markant - ja, nu nærmest svinges rundt i luften med fare for at dekapitere den stakkels godtroende bestyrelse.
2011
MØRKHØJS PANDORA
Tirsdag 10/5 2011 klokken 01:30 AM fik vi årets første (og eneste) føl: En nydelig lille, meget mørk dame (et resultat af en encounter mellem Kingstown Boy og Rydholms DeeCha). Hun virker klogere end tidligere føl, vi har haft (spørg lige staldmesteren, hvordan man måler den slags).
Hun ser ud til at ville slægte faderen på mht. højde (han er 142cm), og hun har sin mors menneske-nysgerrige sind. Den lille frøken har besluttet at tage navnet Mørkhøjs Pandora, hvilket jo tyder på, at der kan være overraskelser i vente ;-)
Pandora har både Hazy Dawn og Village Boy i sit nære stamtræ - en ret enestående kombination. Det særlige Village Boy-stempel er også til stede: Pandora har en hvid baghov...
Hvis du sidder på en gren, så sav i den...?
Der findes en humoritisk bog med titlen "The Darwin Awards". Den danske undertitel er "En hyldest til de fjolser, der sikrer vores arts overlevelse ved at fjerne sig selv fra arvemassen på komplet idiotisk vis".
Forfatteren er Wendy Northcutt, og hun står også i spidsen for et web site med samme navn.
Bogen indeholder en række tragi-komiske historier fra det virkelige liv: Der er eksempelvis manden, som skød sig selv, da han havde en ladt pistol liggende på natbordet og rakte ud efter sit vækkeur. Der er sabelslugeren, som omkom, da han slugte en paraply - og kom til at trykke på "slå op"-knappen midt under nummeret, og der er historien om connemaraavlsforeningen, der aflivede sig selv, fordi man valgte at udelukke alle de vrangvillige medlemmer, som faktisk ejede foreningens ponyer. Nå, nej, den sidste historie fra virkeligheden er stadig på optagelseslisten til næste udgave af bogen...
Set fra en "forunderlighedssynsvinkel" går det forsat fremad for den gamle forening. Den ledelsesstil, som blev introduceret for mange år siden - og efterfølgende på fin, bagstræberisk vis - vedligeholdt af en mangeårig formand fra Fuglebjerg, lever i bedste velgående: viden er magt, og man fortæller ikke medlemmerne noget, de ikke har godt af at vide. Og irerne? Dem fortæller man da SLET ikke noget om, hvordan man griber sagerne an i Danmark.
Glemmer sent, hvordan en tidligere formand nærmest tryglede mig om ikke at spørge til et materialprøve-certifikat i Irland, da jeg importerede en irsk hingst - sæt nu, det gik op for irerne, at man i Danmark havde obligatorisk materialprøve! Har en sjov lille, veldokumenterende mail liggende om sagen, skulle det blive nødvendigt.
Foreningens nuværende bestyrelse vil hævde, at man da informerer flere gange hvert år i C-Nyt. Et blad, der nu hver eneste gang indeholder samme tekst med fru Nielsens lovprisning af en fin pony, hun har avlet (hvorpå hun så sikkert som "Amen" i kirken gentager sit Karthago-mantra: "I øvrigt mener jeg, at man ikke må misbruge mail-adresser"!!!)
Problemet er blot, at bestyrelsen redigerer med hård hånd - ligesom man manipulatorisk tilrettelagde afstemningen på årets ordinære GF således, at bestyrelsens forslag ville udradere alle andre alene på forslagenes rækkefølge. Jeg erfarer også, at Niels Dyrlund irettesatte bestyrelsen og oplyste, at man ikke kan begrænse revisorernes rolle således, som man gjorde i vinteren 2010/2011. Sjovt nok kom den bemærkning ikke med i referatet fra GF - jo, her var vi da vist så tæt på libyske tilstande, som man kan komme.
Altså synes fremgangsmåden at være den, at man ekskluderer alle, der måtte tænke anderledes. Og man undlader at gengive "ubehagelige" udtalelser.
I lyset af den erkendelse ser jeg frem til at blive smidt ud. Derefter kan vi jo prøve, om foreningens slunkne pengekasse kan tåle at skulle lægge arm med en advokat, der vil gå ledelsens adfærd gennem de seneste 6-8 måneder efter i sømmene.
Bare kom an!
